Familiekurbad i vinterferien

Mandag den 12. og tirsdag den 13. februar er børn under 16 velkomne i kurbadet, når vi byder på en hyggelig oplevelse for hele familien i kurbadet og familieområdet fra kl. 17. Læs mere og køb billet.

30. jan. 2024

Indhold

    Børn under 16 er velkomne

    Vi gentager succesen fra juleferien og byder på familiekurbad mandag og tirsdag i vinterferien. Her gør vi en undtagelse fra reglen om, at man skal være fyldt 16 år for at besøge kurbadet.

    Både kurbad og familieområde

    Giv familien en hyggelig kurbadsoplevelse, når vi åbner døren mellem familieområdet og kurbadet, så I både kan lege i familiebassinet, suse ned ad rutsjebanerne og slappe af i saunaerne, dampbadet, jacuzzien og varmtvandsbassinet. Der vil være saunagus i blidere og børnevenlig udgave.

    Familiekurbad

    • Mandag den 12. og tirsdag den 13. februar kl. 17.00-18.50: For familier med børn i alle aldre, dog ikke blebørn
    • Mandag den 12. og tirsdag den 13. februar kl. 19.00-20.50: For familier med store børn

    Husk at tage et ekstra håndklæde med hver til at sidde på.

    Vi opfordrer til, at I bevæger jer rundt i hele kurbads- og familieområdet, så alle har mulighed for at prøve de forskellige faciliteter.

    Højdekrav til rutsjebanerne: 115 cm og 140 cm.

    Kun for familier

    Børn under 16 kun adgang ifølge med voksne (min. 18 år).

    Voksne har kun adgang ifølge med børn under 16.

    Voksne, der vil i kurbadet uden børn, henvises til vores mange andre kurbadstider.

    Pris: 217 kr. pr. person.

    Læs mere og køb billetter