Find de rigtige svømmebriller
Her er tre ting, du skal være opmærksom på, når du vælger briller.

Svømmebriller er ikke bare et tilbehør, der skal få dig til at se smart ud i bassinet – De er nøglen til en mere behagelig og sikker svømmeoplevelse: De beskytter dine øjne mod klor, og hjælper dig til at se klart, så du kan styre uden om andre svømmere.
Men hvordan vælger du de rigtige briller? Her får du et par tips til ting, du skal være opmærksom på:
1. Næsestørrelse og pasform
På mange svømmebriller kan næsebroen udskiftes. Hvis brillerne sidder for stramt eller for løst på næsen, kan det være ubehageligt. Justér næsebroen, så brillerne sidder komfortabelt uden at suge sig fast eller glide af.
2. Hovedfacon
Hoveder er ikke ens, og nogle svømmebriller passer bedre til visse hovedformer. Hvis du har et ovalt ansigt kan du sikkert passe mange forskellige slags svømmebriller. Har du derimod et mere rundt ansigt med bred pande og kinder, så prøv vinklede briller. Prøv flere forskellige designs for at finde de briller, der passer bedst til dig.
3. Linsetype
Svømmebriller fås med forskellige linsetyper – klare, tonede eller med spejleffekt. Klare linser er fantastiske til indendørs svømning, mens tonede eller spejlede linser beskytter mod skarpt lys, fx udendørs.
Uanset om du er en erfaren svømmer eller nybegynder, er svømmebriller en god ide. I Flintholm Svømmehal har vi et bredt udvalg af svømmebriller i forskellige typer og størrelser. Både til voksne og børn. Kom forbi, og find briller, der passer til dig.
Nyheden blev udgivet mandag 4. september, 2023